Byg din egen seng

Det kan for nogen måske godt virke en smule uoverskueligt, men ikke mindre var det den situation jeg pludselig befandt mig i. Min store dreng skulle have nyt værelse og drømmen var en seng med opbevaring under til tøj (også det på bøjle), spil osv. Derudover skulle den have en trappe og den skulle være stor. Vi fik kontakt til en tømrer, som byggede senge og han var frisk på opgaven, men flere mdr senere havde vi stadig ikke fået sengen. Nu stod jeg så med en mega skuffet dreng og en øv følelse i maven. Det måtte vi ændre på, men hvordan?

Vi blev enige om at vi måtte forsøge selv men på en måde hvor en med flere tommelfingre kunne være med.

Hvordan gør man så det?

Ja nu startede flere ugers søgning på nettet og pludselig en dag kom ideen. Vi køber skabe og samler dem til et skelet, der kan bruges som seng 😉 Synes selv ideen var mega god, da jeg sagtens kan samle møbler. Min store dreng og jeg gik straks igang og fandt frem til nogle køkkenskabe fra  http://https://www.ikea.com/dk/da/ 

Inden vi så os om var kurven fyldt men skabe, madras og topmadras. Nu var det blot at vente.

Du skal bruge

Sengen vi har valgt at bygge er 120*200 og alt er købt i ikea.

Du skal bruge:

metod køkkenskabe til sengen:

  1. 4 stk 80*80 med dobbeltlåger
  2. 2 stk 80*40 med en låge

til trappen: (også metod køkkenskabe)

  1. 1 stk 60*40
  2. 1 stk 40*40

Brugte de her 3 typer af metod køkkenskabe:

http://https://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S89917899/

http://https://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S59917891/

http://https://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S29917883/#/S69917881

Derudover havde vi bøjlestang fra gammelt skab liggende. Købte små møbelbeslag i jem&fix, MDF plade fra jem&fix, tæppemåtter samt dobbeltklæbende tape fra den lokale tæppehandler.

Opbygningen

Skabene kom og skal da lige love for man nær var kolapset. Alle skabene kom i hver deres kasse, så vi fik tonsvis af kasser ind gennem døren.  Lucas, mormor og jeg trak i arbejdstøjet og så var det ellers igang med at samle skabe. Efterhånden som skabene blev samlet, satte vi dem ind på værelset, så vi kunne se hvor langt vi var nået.  Det ene skab uden bagbeklædning og hylder, da det skal bruges som indgang.

Da skelettet stod samlet, skruede vi skabene sammen. Det står i vejledningen hvordan man gør det. Som i kan se på billedet ovenover er der hul mellem skabene i begge ender. Dem lukkede vi ved hjælp af overskydende låger (så de også passer i farven med resten af sengen). Der skal nemlig ikke låger på de indvendige skabe, så der er rigeligt at tage af. De blev skruet på med små lige møbelbeslag fra jem&fix.

Et kig ind i hulen

På billederne nedenfor kan man se ind i “hulen” hvor der nu er helt lukket.

Hvis i kigger på det sidste af de 3 billeder kan i faktisk se jeg også lige fik sat bøjlestang op. Højden passer perfekt til skjorter, jakker osv.

Nu stod skelettet færdigt med madras på. Nedenfor kan nu fornemmes hvordan “hulen” uder sengen bliver funktionel. Hullet er så stort at man sagtens også som voksen kan komme derind.

Næste skridt blev at få sat alle lågerne på. Normalt hader jeg låger men de her er virkelig gode. Det tog ikke ret lang tid før så var alle låger sat på.

Selvom det er stabile køkkenskabe har jeg valgt at forstærke trappetrinene med en MDF plade. Følg skabet mål og skær ud. Den er rigtig nem at save i. Malede den hvid og skruede den dernæst på trinene.

For at give trappen et lidt mere eksklusivt look ønskede Lucas at få tæppe på. Den klarede vi med et besøg i vores lokale tæppebutik. Vi fandt 3 små tæppemåtter som ved hjælp af en hobbykniv kunne skæres til i mål. vi har vendt den side hvor vi har skåret på ind må selve sengen, så den ikke kan ses. Tæppet er sat fast med alm dobbeltklæbende tape.

Nu er sengen klar til brug og det tog kun 1 dag for total uerfaren sengebyggere. Så hvis jeg kan så kan alle 😉  Det er ikke nogen billig løsning men den er super fed og holdbar. Derudover vil den kunne skilles ad og flyttes med på et kollegeværelse, hvis han til den tid ønsker det. Super smart til små værelser. Han har nu Skab, tonsvis af opbevarinsplads og seng i samme løsning. Virkelig genialt hvis man må rose sig selv ;-P

Resultatet

Efter sengen stod færdig kom det så til indretningen af området i sengen. Der skulle være lys, opladningsmulighed, hygge osv.  Det var ikke den nemmeste opgave at finde fede indretningsting til den kommende teenagedreng. Men efter en del søgning dukkede en hjemmeside op som jeg kun kan anbefale. http://https://www.fabliving.dk/shop/frontpage.html blev løsningen hos os, da de endelige detaljer skulle på plads.

Så har du mod på at skabe din egen seng, så kan jeg kun sige go for it! Tænkte flere gange mon det vil lykkedes men må indrømme det var langt nemmere end forventet. Så bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig over sådan et gør det selv projekt.

God arbejdslyst!

PS. Spørg gerne hvis i vil vide hvor ting er fra eller har yderligere spørgsmål til konstruktionen 😉

 

 

 

Jeg hedder Maria og jeg er 34 år. Jeg er bosat på Lolland med min kæreste og vores 3 dejlige drenge. Til daglig er jeg folkeskolelærer.


Følg Maria på de sociale medier

Nyeste Kommentarer

  • Winnie

    07/03/2019 at 07:56

    Det er helt vildt sejt!
    Kreativt lavet.

  • Søren V. M.

    07/03/2019 at 14:55

    Mega sejt projekt 👍

    Hvordan gør i med udluftning under madrassen??

    • Maria

      09/03/2019 at 11:05

      Tusind tak! Da madrassen ligger løst oven på skeletter er der masser af luft. Der er hele hulrummet og derudover har skabene hul på bagsiden da de normalt kan hænge på væggen, så der kommer også luft ind. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.