Om at gøre børn milijøbeviste

Den gang vi var børn var der ikke det store fokus på miljøet, batterier røg i skraldespanden affald på jorden og de færrest tog sig tid til at samle det op. Fokus har heldigvis flyttet sig og der er kommet fokus på affaldssortering og de konsekvenser det at smide affald i naturen.

At give de gode vaner videre

Jeg er ikke selv super miljøbevidst. Men syntes det er vigtig at give nogle gode vaner vider til næste generation. Så de kan passe bedre på miljøet end vi har været.

Jeg prøver at lære min søn om at, sortere affald. Et par gange om måneden går vi en tur og samler en masse affald i nærområdet. Min søn går i en skovbørnehave hvor de også har fokus på miljøet. De har blandt andet samlet alt spilt mad i en uge for at se hvor stort madspillet er i en børnehave med 48 børn (mener det var 13 kg på en uge). De har også snakket med børnene om hvor længe forskellige ting skal ligge i naturen før de bliver opløst, bl.a. plastik, tyggegummi, batterier, lort, bananskralder mm. Det har Han virkelig taget til sig og fortæller gerne alle andre om hvor længe de forskellige ting er om at blive opløst.

Når de voksne har for travlt

Selv om man prøver at lære de små gode vaner går det nogle gange for stærkt. For et par uger side er jeg på vej til en fødselsdag med min søn på 4,5 år. Vi har lidt travlt og har derfor fart på. Lui stopper op og begynder at bukke sig ned og rode med et eller andet. Jeg kalder på ham og siger vi skal skynde os. Han kommer stadig ikke. Jeg vender mig om og kigger efter ham. Jeg kan se at han er ved at samler noget op. Min søn er en lille samler, han samler alt op og tager det med hjem. Han kan bruge ALT… pinde, sten, skruer, plastiklåg, ledningstumper, ja ALT. Noget de fleste børnefamilier nok kender til.

At tager sig tid til at kigge efter

Så da jeg ser han er i gang med at samle noget op reager jeg ved at sige: “Hvad samler du nu op, det har vi altså ikke tid til kom nu…”. Han tager tinge op og går tilbage imod ham. Jeg beder ham om at ligge det igen. Men da jeg kommer tæt nok på går det op for mig at han står og samlet et batteri op. Han kigger op på mig og sige: “Jeg bliver altså lige nød til at samle det her op selv om vi har travlt. Det tager altså over 1000 år før end et batteri bliver opløst i naturen”. Og det har han ret i. der skal selvfølgelig ikke ligge batterier på jorden. Vi burde alle sammen tage os tid til at samle sådanne tilg op. Og så gik han altså med batteriet i hånden hele vejen hen til fødselsdagen. helt til vi fandt en skraldespand til  batterier. Nogle gange har vi voksne simpelthen så travlt. Så derfor er det godt at vi har nogle kærlige og opmærksomme børn, som kan minde os om at tage os tid til de ting der er vigtige.

Gode tiltag

Der kommer simpelthen flere og flere gode tiltag. Jeg er vild med at DR Ramasjang er gået ind i kampen. Hvert år køre de kampagnen Ramasjang reder verden. Sidste år reddere de bierne ved at plante blomster. I år er det havets dyr der skal reddes ved at samle plastik op. De opfordre børnene til at gå ud og samle plastik op og sende et billede til dem, læs hvordan her.  Nogle af de billeder bliver vist i fjernsynet. Og der er mulighed for at vinde fine præmier. Ikke nok med det så kan man printe et diplom her. Jeg syntes det er fantastisk at de motiverer børnene. Bl.a. ved visuelt at lave spil, og programmer med deres ynglings værter. Hvor igennem de lære om at behandle miljøet ordentligt. de her tiltag er sjove og lærerige på samme tid.

Jeg kan også varmt anbefale at følge instagram profilen Friskeforaeldre. Det er en profil som opfordre os forældre til at gå ud og samle skrald op sammen med vores børn.

Et barn med en vision

Nogle syntes det er skørt at vi går rundt og samler affald op, med langt de fleste smiler siger til Lui at han gør en god gerning. Jeg ved helt sikkert at den opmærksomhed jeg har givet vider til min søn her en effekt på ham. Han har nemlig et mål han vil som han siger: “jeg vil gerne gøren vores by ren og pæn, og hvis alle nu hver dag samler lidt affald op så kan vi måske klare det sammen”. Han er helt sikkert blevet en lille miljøbevidst dreng med hjertet på det rette sted. Og selv om vi helt sikkert kan gøre meget mere her hjemme er det dejligt at se at det vi gør faktisk smitter af på de små mennesker.

Jeg hedder Siff og er 29 år. Jeg er alene mor til vildbasse Lui på 4 år. Lui går i skovbørnehave, spiller fodbold og elsker at være udenfor. Jeg selv er uddannet pædagog og er i gang med at læse en kandidat i Pædagogisk Sociologi. Vi bor i København og elsker at udnytte byen og alle dens muligheder for forskellige aktiviteter og oplevelser. Jeg håber at i vil følge med i vores hverdags eventyr på godt og ondt.


Følg Siff på de sociale medier

Nyeste Kommentarer

  • Winnie Holm

    10/05/2019 at 21:02

    Sikke et godt fokus! Dejlig måde at du inddrager børnene i en miljø rigtig sag! Tak for deling. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.