Solomor – beslutningen

Solo Mor

Kære alle jer der kigger med, alle jer der er blevet fanget af overskriften!

Der kan være flere grunde til den fanger dig. Enten er du i samme situation, et sted i dit liv hvor du overvejer muligheden, nysgerrig på hvad det er for noget? En ting er sikker, dette er et emne som du helt sikkert har en mening om!

Emnet har været i medierne på det sidste, og derfor håber jeg, at i ved at følge med i min rejse kan få en ide om hvorfor jeg netop har valgt denne mulighed, og hvad det har af betydning.

Lidt om mig

Kort om mig, kan jeg fortælle at mit navn herinde ”Marie” er fiktivt. Grunden er at jeg er i arbejde, og denne rejse kun er en jeg deler med de allernærmeste …. Og jer😊

Jeg er i slut 20érne, bor i egen lejlighed, har et godt job og ja, så er jeg single. For et år siden var jeg i fast forhold med en som jeg tænkte skulle være far til mine børn, men jeg blev klogere.
En kold sommerdag i sensommeren 2018 var jeg på hospitalet, til kontrol med min sygdom. Jeg vægter ikke altid kontrollerne så højt, men denne dag skulle blive en vigtig del i min beslutning om livet som Solomor. Jeg husker hvordan lægen sagde ” Hvis du skal have børn skal du til og i gang nu, du skal ikke vente – Det er NU”. Jeg var i chok, i min alder? Min plan var ikke at vente år – men måske heller ikke at gå i gang… NU.

Jeg slog op med manden, jeg troede skulle være mine børns far

Jeg delte oplysningen derhjemme, og desværre gik den ikke ind hos min daværende kæreste som hos mig. Tankerne kørte rundt i en månedstid, og jeg valgte derefter at gå efter min mavefornemmelse. Jeg måtte gøre hvad der var rigtigt for mig. At stoppe forholdet.
Det skal lige siges at der var flere ting i bruddet, og det ikke kun var “familieforøgelsesprojektet” der gjorde udslaget. Men det var med til at give mig skubbet. Men her braste min store drøm, drømmen om Vila, Volvo, vovse og bebs.

Hvem kunne jeg dele den store beslutning med?

Jeg valgte som startskuddet til min rejse, at dele det med dem der står mig allernærmest. Mine forældre – specielt min mor var helt med på den. Faktisk forslog hun det selv. Det samme gælder min bedste veninde, og mine nærmeste. Alle har været meget positive, og støtter mig forsat meget ( Hvilket jeg kun kan sige er guld værd på denne rejse, ens psyke kommer på prøve).
Lægebesøget var forfærdeligt, altså der hvor man skal sidde og sige ” Jeg vil gerne have et barn … alene”. Min læge var helt med på ideen, og gav lægen på hospitalet ret i det skulle være nu, samtidig var heldet med mig, da jeg allerede havde en tid hos gynækologen kun 14 dage efter. Gynækologen var for mit vedkommende hende der skulle sende den endelige henvisning.

Privat klinik eller offentlig sygehus???

Jeg har valgt at få en henvisning til det offentlige. Mange vælger det private, men da jeg jo er i forløb på hospitalet i forvejen, er det mest naturligt for mig at min læge kan følge med i processen.
Rejsen er jeg i fuld sving med, og jeg vil i næste indlæg dele min tur hos gynækologen hvor jeg endeligt fik sendt henvisningen!

 

Tak for at i læste med 😊
<3 M

Kommende solomor, der deler tanker, beslutninger og reaktionen på rejsen mod at blive en lille familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.